Christina Hansen CPH

All posts by Christina Hansen

10 spørgsmål til Christina

1. Du er kendt for Woodland Wonders, som er et brand uden mælk. Hvorfor har du nu besluttet at lave en grødserie med mælk. Er du da ikke imod komælk?

Jeg skabte Woodland Wonders, da det var det produkt jeg selv manglede, da mine børn var små. Både Thomas og Caroline havde mælkeallergi, da de var helt små, og jeg var nødt til at bruge en særlig modermælkserstatning til dem. De grødprodukter, der var på markedet, var alle lavet med komælk, så dem kunne jeg ikke bruge. Alternativet var at lave grøden selv fra bunden, men jeg må indrømme, at det orkede jeg ikke.

Begge mine børn er i dag heldigvis begge vokset fra deres allergi og har det begge fint med mælkeprodukter i dag.

Mange forældre har spurgt mig, om jeg ikke kunne lave en Woodland Wonders variant med mælk, da det er nemmere end at skulle tilsætte mælk ved siden af. Woodland Wonders er og forbliver et 100% plantebaseret brand , så af den årsag blev svaret nej. Derfor har jeg nu valgt at skabe en ny serie i mit eget navn, der indeholder mælk.

Jeg er bestemt ikke imod komælk, så længe det er i moderate mængder og er lavet af økologisk mælk fra køer, der har gået på græs i sommerhalvåret, så de har mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd og græsse på markerne.

2.  Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke giver sin baby komælk. Hvorfor vælger du så at lave en grødserie med lige netop komælk?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Sundhedsstyrelsen mener, der er dokumentation for, at for meget mælkeprotein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet.

Vores babygrød indeholder samlet ca. 16g protein/100g og andre grødmærker indeholder ca. 14g/100g. Til gengæld består de 16g protein i vores grød af ca. 80% planteprotein og kun af ca. 20% mælkeprotein.

En anden årsag til, at vi ikke bruger modermælkserstatning er, at det indeholder rigtig meget sukker.

Når et lille barn ved 5-6 mdr. alderen skal i gang med overgangskost, så får det stadig masser af brystmælk eller modermælkserstatning mælk ved siden af, så der er ingen grund til at vi også skal tilsætte mere sukker til produktet.

3.  Hvorfor tror du, der er der så meget sukker i babygrød?

Jeg tænker, at alle de store babygrødsfirmaer godt ved, at babyer har en sød tand og at det er lettere for dem at sælge deres produkt, hvis det er så sødt som muligt.
Men jeg synes det er dybt problematisk, at de på grund af særlig forarbejdning af råvarerne har mulighed for at gøre deres produkt hvinende sødt og så samtidig kunne skrive, at produktet ikke indeholder tilsat sukker.

Stort set alle de kendte babygrødsmærker laver deres babygrød med vallepulver. Valle kaldes også for ostevalle og er et biprodukt fra ostefremstilling. Vallen fremkommer, når fedt, protein og vand er fjernet fra mælken.

Vallepulver har et indhold af mælkeprotein på 12,9g/100g. Og derudover har det et sukkerindhold på 74,5g/100g. Det vil med andre ord sige, at det består af ¾ dele sukker!

Udover vallepulveret, er der også flere babygrødsfirmaer, der tilsætter ekstra laktose. Laktose er det sukker, der naturligt er i mælk, mælkesukker, og det er bl.a. laktosen, der giver mælk den lidt sødlige smag.

En anden ingrediens, der ofte findes i babygrød, er maltodextrin. Maltodextrin er et hvidt pulver, der ofte anvendes i fødevarer som fortykningsmiddel. Dette sker, fordi det er relativt billigt. Maltodextrin bruges også i nogle produkter til at søde i stedet for sukker.

Maltodextriner en stivelse, der ikke lovgivningsmæssigt tæller som sukker, men som bliver spaltet til sukker, så snart det kommer ned i tarmen. Det er et polysakkarid opbygget af glukose. Det er meget let fordøjeligt og optages derfor hurtigt i blodbanen. Teknisk set har Maltodextrin et højere GI (glykæmisk indeks) end hvidt sukker, hvilket er rigtig skidt for dit barns blodsukker.

Som det ses, er der rigtig mange arter af sukker i babygrød, som er skjult bag forskellige ingrediensnavne. Visse grødvarianter indeholder op til 35g sukkerarter pr. 100g pulver.

Men ikke nok med det, de fleste af firmaerne skriver i næringsdeklarationen, at produktet ikke er tilsat sukker, men kun indeholder naturligt sukker fra råvarerne.

Er vallepulver, laktose og maltodextrin råvarer?

Efter min mening svarer det lidt til, at man bager en kage med brun farin og siger, at den ikke er tilsat sukker og at den kun indeholder sukker fra råvarerne.

Jeg synes faktisk, det er på grænsen til at være vildledende.

4. Er du helt imod sukker?

Nej, på ingen måde.

Hjemme hos os elsker vi et godt stykke chokolade og en god hjemmebagt kage om søndagen. Og når vi har gæster, får børnene også en sodavand. Men vi har altid forsøgt at undgå, at børnene fik for meget sukker. At der var balance i regnskabet. Vi har f.eks. aldrig indført fredagsslik, da vi ikke synes, at børnenes indtagelse af sukker skal sættes i system.

Jeg synes, at et lille barn, der skal til at vænne sig til at spise rigtig mad, ikke skal have mere sukker end nødvendigt. Et højt sukkerindhold i babygrød optager pladsen for andre næringsstoffer, der kunne have været i grøden, og det er et faktum, at vænner man børn til at spise meget sødt fra starten, giver det dem en præference for sødt senere hen i livet.

5.  Hvorfor har du ikke tilsat fedt til din grødserie ?

Fedt er vigtigt for børn, men hvor meget fedt er individuelt. Derfor tilsætter vi ikke fedt i vores grød.

En anden årsag til, at vi ikke tilsætter fedt er, at det hydrolyserede pulverfedt, som findes i kommerciel babygrød, ikke er af særlig høj kvalitet og derudover indeholder det oftest palmeolie, som vi gerne vil udgå af hensyn til regnskoven.

I henhold til børnemadslovgivningen for babygrød, der indeholder mælk, må fedtindholdet ikke overstige 1,1 g/100 kJ (4,5 g/100 kcal).

Vores grød indeholder gennemsnitlig 1,3g fedt pr. portion, hvilket svarer til en lille teskefuld.

Hvis du mener din baby har brug for mere fedt, så giv din baby fedt af god kvalitet og variér gerne fedtstofferne, så han får både oliven-, rapsolie og smør.

6. Hvem ejer din virksomhed?

Det gør jeg. Og kun jeg.

Min virksomhed er ikke ejet af en stor schweizisk koncern. Vi er en familievirksomhed, og vi driver udelukkende virksomhed på baggrund af vores egne værdier.

Jeg blev ringet op af Løvernes Hule sidste år, som spurgte, om jeg ville være med i sæson 3, men jeg takkede pænt nej.

Jeg har brug for at være uafhængig af kapitalinteresser. Der er ingen investor, der skal sige til mig, at jeg skal udskifte en dyr ingrediens med en billig, så vi kan tjene flere penge.

Både min mand og jeg er dybt passionerede omkring økologi og bæredygtighed, og vi håber begge at vores børn griber stafetten og vil bære vores værdier videre til næste generation.

7.  Hvorfor har du valgt at samarbejde med mejeriet Thise?

Fordi vi har de samme værdier.

Thise Mejeri er et uafhængigt andelsmejeri ejet af økologiske landmænd for hvem ønsket om uafhængighed af de store selskaber udgør mejeriets ideologiske fundament. Thise er således uafhængig af kapitalinteresser, men har et stærkt ønske om at udvikle økologien og producere velsmagende fødevarer på et bæredygtigt grundlag.

Ifølge Thise, bliver mælken aldrig bedre end den er, når den befinder sig i koens yver. Malkning, nedkøling, pumpning, transport med mere er alle processer, der kan forringe mælkens kvalitet. Så kvaliteten af Thises mejeriprodukter er afhængig af en skånsom behandling af mælken fra koen bliver malket og til mælken tappes på kartoner på mejeriet.

Respekten for råvaren er også hovedbegrundelsen for, at Thise Mejeri er e-nummer-fri zone, også selvom det økologiske regelsæt tillader brug af nogle stabilisatorer, emulgatorer m.v.

Derfor har jeg valgt at arbejde sammen med Thise.

8. Men skal forældre så ikke bare lave deres egen babygrød fra bunden?

At lave sin egen babymad fra bunden er klart det bedste, for så ved du præcis, hvad du putter i. Men det er ikke alle forældre, der har tid og lyst til at stå med kasserollen hver dag.

Købegrød giver forældre mulighed for at lave et nemt og hurtigt måltid til barnet, uden en stor opvask bagefter.

Jeg har valgt at lave min grødserie så tæt på hjemmelavet som muligt med ingredienser, du kun finder i dit eget køkken: korn, mælk, frugter og grøntsager.

9. Hvorfor er der ikke nogen offentlig debat omkring sukker i babygrød?

Godt spørgsmål, for der burde været megen mere debat om det. Når jeg googler ”sukker i babygrød”, så kommer der meget få hits frem. Faktisk kommer de fleste hits fra babygrødsfirmaer, som lægger vægt på at kommunikere ud at de sandelig ikke tilsætter sukker i deres babygrød.

For snart 10 år siden var der en TV2 udsendelse, som satte fokus på problemet: http://nyheder.tv2.dk/nyheder/article.php/id-24574295

De nordiske anbefaling­er siger blandt andet, at max ti pro­cent af energien bør komme fra tilsat sukker. Man testede 13 produkter og fandt at kun 1 af dem ikke havde et for højt sukkerindhold. Og det ene produkt, der faktisk overholdt anbefalingerne, indeholdt til gengæld meget maltodextrin – en stivelse, der, som tidligere nævnt, ikke lovgivningsmæssigt tæller som sukker, men som bliver spaltet til sukker, så snart det kommer ned i tarmen.

Til kritikken sagde flere af producenterne dengang, at de ikke mente, man kunne analysere det enkelte måltid ud fra de nordiske anbefalinger. De påpegede, at grøden skulle ses som en del af en samlet kost.

Og det er jo selvfølgelig rigtigt. Men industrien har altid været god til at frikende sig selv, vaske sine hænder og lægge ansvaret over på forbrugeren.

Og TV2s udsendelse skabte ingen rigtig debat. I hvert fald ikke noget, der fik industrien til at ændre praksis.

Og hvorfor gjorde den ikke det?  Og hvorfor skriver Sundhedsstyrelsen ikke noget om det? De påpeger blot, at de nordiske anbefaling­er blandt andet siger, at max ti pro­cent af energien bør komme fra tilsat sukker. Men hvilken forskel gør det, når industrien skriver, at de da så sandelig ikke tilsætter sukker?

Samme anbefaling kommer fra Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen anbefaler, at færdiggrød med et højt indhold af sukkerarter ikke serveres hver dag til børn under tre år.

Men faktum er, at der er rigtig mange forældre derude, der serverer en daglig portion grød til deres baby og burde kunne gøre det med god samvittighed. For grød er en del af en sund og varieret kost.

Jeg synes, vi skal have gang i en ordentlig debat omkring det.

10.  Hvad er dine planer for fremtiden?

Jeg vil rigtig gerne udbrede budskabet om sundere mad til de små over hele verden. Jeg har valgt at kalde min virksomhed for Christina Hansen Copenhagen, da jeg er stolt af vores danske madtradition og vores danske råvarer.

Ny tilberedningsvejledning

Flere forældre har henvendt sig til os og efterspurgt opskrifter til at lave grøden i fx mikroovn og kasserolle. Derfor har vi påsat en Ny vejledning til tilberedning, som indeholder ekstra tips til tilberedningsmetoder, hvor der nu også er opskrifter på tilberedning i mikrobølgeovn og kasserolle. Vi har også lavet en anden opskrift på tilberedning som instantgrød, som giver en lidt tykkere konsistens.

Grøden kan sagtens tilberedes efter den eksisterende opskrift på instantgrød, men den bliver lidt mere cremet, når man anvender kogende vand (100°C) i stedet for varmt vand (50°C). 

Dette er kun en guide og du kender din baby bedst, så tilsæt mere vand eller grødpulver, hvis din baby foretrækker en anden konsistens eller er mere sulten.

Har du spørgsmål til vores produkter er du velkommen til at kontakte os på info@christinahansencph.com eller på tlf. 61 660 660.

Information om ny mærkning

Kære Kunde

Vi har ændret aldersanbefalingerne til vores babygrød til babyer fra 6 mdr., så du nu kan give den til din baby allerede fra 4 mdr. 

WHO anbefaler, at man udelukkende ammer sin baby til den er 6 mdr. Vi valgte oprindeligt at aldersmærke vores babygrød i henhold til denne anbefaling.

Det er dog langt fra alle forældre, der har mulighed for fuldt at amme deres baby indtil den er 6 måneder, og vi oplevede en del forespørgsler fra forældre, som spurgte, om det var muligt at give Christina Hansen babygrød til deres baby, selv om den var under 6 mdr. 

Så derfor har vi taget beslutningen og lavet anbefalingen om til fra 4 mdr.

Vores babygrød er lavet med det fineste økologiske havremel fra Dalby Mølle, som er særdeles velegnet til når baby skal starte op på grød – også allerede fra 4 mdr.

Hvornår skal din baby i gang med skemaden?

Skal din baby i gang med skemaden? Og du også lidt forvirret over, hvordan du skal gribe det an?

Så er du ikke alene. For det kan være rigtig svært at finde ud af, hvornår ens barn må starte med maden, hvilken mad der er bedst at starte ud med, hvor store portionerne skal være, hvornår de skal serveres etc.

Jeg vil gerne hjælpe dig lidt på vej!

Derfor har jeg fået ernæringsekspert Charlotte Seeger fra Babybite.dk til at komme med gode råd og vejledning til, hvordan I bedst kommer i gang.

xxx,

Hvornår skal barnet i gang med maden?

Børn kan starte med skemaden fra de er 4 måneder. Ikke før. Det hænger sammen med at deres mavetarm-system ikke er ordentligt udviklet før de er 4 måneder.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at baby ammes fuld ud, indtil de er 6 måneder, og derefter skal de starte op på skemad. Denne anbefaling er bl.a. som et led i forebyggelsen af eventuelle allergier.

Men der er faktisk kun én person, der kan fortælle dig, hvornår skemaden skal introduceres. Det er nemlig dit barn. Måske er dit barn klar allerede, når han/hun er 4 1/2 måned. Måske er dit barn først klar, når han/hun er 6 måneder. Det er vigtig, at du lytter til dit barns signaler, for det handler om at ramme “det åbne vindue”.

Og hvad er så det åbne vindue? Jamen det er, når dit barn viser klare signaler på at være sulten efter anden mad end mælk. Det er vigtigt at komme i gang med maden i denne periode, for det er præcis hér, at dit barn er allermest modtagelig overfor forandringen “fra mælk til mad med anden konsistens”. Det åbne vindue lukker lige så stille igen på et tidspunkt, så det er med at lytte til sit barns signaler.

Det du skal holde øje med er:

  • Når dit barn begynder at kigge eller række ud efter mad, når andre spiser.
  • Når dit barn begynder at savle eller smaske meget, når han/hun ser mad eller drikke (det sker, fordi visse enzymer i munden aktiveres ved synet af mad).
  • Når dit barn begynder at åbne munden, når han/hun ser dig eller andre spise eller drikke.

 

Den første grød

Den første skemad til dit barn kan fx være en mild grøntsagsmos. Det er let at fordøje, og det er vigtigt at starte med noget, der ikke er for hårdt for din babys mave-tarmsystem. Tilbyd en mos indeholdende den samme grøntsag i ca. 2-3 dage, for at se, hvordan han/hun reagerer på den. På denne måde tester du, om dit barn evt. er allergisk overfor grøntsagen, du har serveret. Samtidig giver du dit barn mulighed for at vænne sig til smagen. Tilbyd så en ny grøntsag i 2-3 dage, og se hvordan dit barn reagerer på denne. Sådan fortsætter du til dit barn er godt i gang med skemaden.

Typer af grøntsager, som er gode at starte ud med er:

  • Gulerod
  • Broccoli
  • Squash
  • Søde kartofler (batat kartofler)
  • Almindelige kartofler
  • Græskar (butternutsquash og hokaido)
  • Pastinak

Typer af frugt, der er gode at starte op med er:

  • Pære
  • Abrikos
  • Æble
  • Avocado
  • Banan (husk at den kan virke forstoppende hos nogle babyer)
  • Blåbær
  • Hindbær
  • Fersken

 

Du kan også vælge at starte med at tilbyde dit barn en mild grød. Tilbyd først grøden “ren”, dvs. uden frugtmos eller andet blandet med grøden. Når dit barn har smagt den “rene” grød nogle gange, kan du tilsætte lidt frugtmos engang imellem. Frugtmos er nemlig sødt, og børn er født med en præference for den søde og den fede smag, så det gælder om at lære barnet andre smage.

I følge Sundhedsstyrelsen anbefalinger (2015) er det nu tilladt at tilbyde barnet grød, der indeholder gluten allerede fra han/hun er fyldt 4 mdr. Det skal dog understreges, at det er vigtigt, at øge mængden af glutenholdig grød langsomt.

Typer af grød, som er gode at starte op med er:

  • Boghvedegrød
  • Majsgrød
  • Quinoagrød
  • Mild havregrød

Husk altid at tilsætte 1 tsk. fedtstof til 1 portion hjemmelavet grød.

Varier gerne imellem en god økologisk ekstra jomfru olivenolie, smagsneutral økologisk kokosolie, koldpresset økologisk rapsolie og økologisk smør.

Det er vigtigt både at variere grødtyperne og grødtypernes konsistens for at stimulere barnets sanser.

 

Hvordan kan barnet reagere på skemaden?

Det er en kæmpe omvæltning for barnet ikke længere kun at skulle have mælk. Den sensoriske oplevelse er meget stor, og derfor kan barnet godt have brug for lang tid til at vænne sig til både konsistens og smag. Så fortvivl endelig ikke, hvis dit barn afviser maden det første stykke tid. Prøv igen stille og roligt. Men husk at lytte til dit barns signaler – det er nemlig dit barn, der bestemmer tempoet. Hvis dit barn vender hovedet bort, så er han/hun færdig med at spise for denne omgang. Og lad være med at forsøge dig med “helikoptoren” eller “flyvemaskinen” for at få dit barn til at spise mere. Når man begynder på det, så er det som regel fordi ens barn ikke gider at spise mere – og så skal dette respekteres.

 

Av av mave

Det kan godt give barnet lidt ondt i maven, når han/hun præsenteres for skemad de første gange. Dette er helt normalt, da mavetarm-systemet lige skal vænne sig til forandringen. Det kan give lidt mere urolig søvn om natten, men vil som regel kun være for en kort periode. Hvis det fortsætter, kan du forsøge at give en anden grød eller mos, og lade barnet vænne sig til det. Husk at det skal være en mild grød/mos.

 

Forstoppelse

Det er helt normalt med lidt forstoppelse, når dit barn starter på skemad. For at forebygge dette (eller lindre imens det står på), er det en god ide at lave forsigtige cirkelbevægelser med barnets ben op mod hans/hendes mave. Dette kan være, når i pusler barnet og/eller når i har hyggestunder i løbet af dagen. Prøv evt. at servere sveskemos – det er godt for fordøjelsen. Pas på med bananen – det kan give forstoppelse hos nogle børn.

 

Madens konsistens

Madens konsistens skal gå fra at være en tynd puré uden klumper. Dette er bedst at starte ud med, når barnet skal begynde med skemaden, hvad enten det er i en alder af 4, 5 eller 6 måneder.

Grøden/mosen skal gerne minde om en cremet suppe i tykkelsen. Det kan barnet bedst suge ind i munden fra skeen og synke.

Efter at barnet har vænnet sig til tykkelsen på den cremede suppe, gøres grøden tykkere men stadig uden klumper. Hurtigt herefter skal du faktisk allerede i gang med at tilbyde mad med struktur.

 

Hvor varm skal maden være?

Grøden må ikke være for varm eller kold. En temperatur på 37 grader er et godt udgangspunkt – eller deromkring. Det er dog bedre, at maden er for kold end for varm, hvis du er i tvivl. Hvis barnet brænder sig i munden, kan det give en dårlig oplevelse. Rør godt rundt i grøde/mosen inden servering, for at fordele varmen jævnt ud.

 

Hvad med kød, fisk og bælgfrugter?

Fra 6 måneders alderen skal du begynde at give dit barn kød og fisk. Du kan sagtens blende det sammen med grøntsagerne i starten, men herefter skal maden have grovere struktur samt grønt og kød/fisk/bælgfrugter skal serveres hver for sig.

Typer af kød og fisk, der er gode at starte med:

  • kogt kylling
  • kogt kalkun
  • røde splitlinser
  • fiskefrikadeller (blanding af laks/torsk) bagt i ovnen
  • dampet torsk

 

Hvad skal barnet drikke til måltidet?

Når barnet er imellem 4 og 6 måneder kan du tilbyde vand, modermælk eller modermælkserstatning i kop til måltidet. Prøv at undlade at bruge tudekop, men prøv i stedet at øve dit barn i at drikke af almindelig krus/kop fra starten. Et snapseglas har faktisk en passende størrelse til at give barnet vand af. Fra 4 måneders alderen behøver vandet ikke længere være kogt. Men det kan være rart for barnet, at det kolde vand fra hanen er fortyndet en smule med lidt kogt vand. Så er vandet nemlig ikke for koldt på gummerne.

 

Hvor meget grød og hvor ofte?

Det er forskelligt fra barn til barn, hvor store de første portioner grød skal være. Som udgangspunkt skal det blot være smagsprøver (et par skefulde) de første par uger, så barnet langsomt vænner sig til en anden smag end modermælken/modermælkserstatningen.

Men mælken er i denne periode stadig hovedmåltidet. Hvis dit barn tager godt imod skemaden, kan du begynde at servere grød 1-2 gange om dagen efter de første par ugers introduktion. Øg derfra til ca. 2-3 gange dagligt alt afhængig af, hvordan dit barn reagerer på grøden. En portion varierer i starten fra 1/2 -1 dl.

 

Hvornår på dagen skal grøden serveres?

Det bestemmer du og dit barn! En god idé er at vente med at tilbyde grøden til barnet er udhvilet og frisk. Han/hun må heller ikke være for sulten, for så kan du risikere, at han/hun udviser større interesse for skemaden end for brystet eller flasken. Efter grøden kan du tilbyde bryst eller flaske.

Det vigtigste er, at måltidet bliver en hyggestund og at dit barn er glad. Gode måltidsoplevelser er nemlig med til at give et afslappet og sundt forhold til mad.

Kig forbi Babybite.dk – der forkæler jeg dig med masser af sundhedsråd til både dig og dit barn.

Kh Charlotte

Ernæringsspecialist, forfatter og stifter af Babybite.dk

  TOP