Hvornår skal din baby i gang med skemaden?

Skal din baby i gang med skemaden? Og du også lidt forvirret over, hvordan du skal gribe det an?

Så er du ikke alene. For det kan være rigtig svært at finde ud af, hvornår ens barn må starte med maden, hvilken mad der er bedst at starte ud med, hvor store portionerne skal være, hvornår de skal serveres etc.

Jeg vil gerne hjælpe dig lidt på vej!

Derfor har jeg fået ernæringsekspert Charlotte Seeger fra Babybite.dk til at komme med gode råd og vejledning til, hvordan I bedst kommer i gang.

xxx,

Hvornår skal barnet i gang med maden?

Børn kan starte med skemaden fra de er 4 måneder. Ikke før. Det hænger sammen med at deres mavetarm-system ikke er ordentligt udviklet før de er 4 måneder.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at baby ammes fuld ud, indtil de er 6 måneder, og derefter skal de starte op på skemad. Denne anbefaling er bl.a. som et led i forebyggelsen af eventuelle allergier.

Men der er faktisk kun én person, der kan fortælle dig, hvornår skemaden skal introduceres. Det er nemlig dit barn. Måske er dit barn klar allerede, når han/hun er 4 1/2 måned. Måske er dit barn først klar, når han/hun er 6 måneder. Det er vigtig, at du lytter til dit barns signaler, for det handler om at ramme “det åbne vindue”.

Og hvad er så det åbne vindue? Jamen det er, når dit barn viser klare signaler på at være sulten efter anden mad end mælk. Det er vigtigt at komme i gang med maden i denne periode, for det er præcis hér, at dit barn er allermest modtagelig overfor forandringen “fra mælk til mad med anden konsistens”. Det åbne vindue lukker lige så stille igen på et tidspunkt, så det er med at lytte til sit barns signaler.

Det du skal holde øje med er:

  • Når dit barn begynder at kigge eller række ud efter mad, når andre spiser.
  • Når dit barn begynder at savle eller smaske meget, når han/hun ser mad eller drikke (det sker, fordi visse enzymer i munden aktiveres ved synet af mad).
  • Når dit barn begynder at åbne munden, når han/hun ser dig eller andre spise eller drikke.

 

Den første grød

Den første skemad til dit barn kan fx være en mild grøntsagsmos. Det er let at fordøje, og det er vigtigt at starte med noget, der ikke er for hårdt for din babys mave-tarmsystem. Tilbyd en mos indeholdende den samme grøntsag i ca. 2-3 dage, for at se, hvordan han/hun reagerer på den. På denne måde tester du, om dit barn evt. er allergisk overfor grøntsagen, du har serveret. Samtidig giver du dit barn mulighed for at vænne sig til smagen. Tilbyd så en ny grøntsag i 2-3 dage, og se hvordan dit barn reagerer på denne. Sådan fortsætter du til dit barn er godt i gang med skemaden.

Typer af grøntsager, som er gode at starte ud med er:

  • Gulerod
  • Broccoli
  • Squash
  • Søde kartofler (batat kartofler)
  • Almindelige kartofler
  • Græskar (butternutsquash og hokaido)
  • Pastinak

Typer af frugt, der er gode at starte op med er:

  • Pære
  • Abrikos
  • Æble
  • Avocado
  • Banan (husk at den kan virke forstoppende hos nogle babyer)
  • Blåbær
  • Hindbær
  • Fersken

 

Du kan også vælge at starte med at tilbyde dit barn en mild grød. Tilbyd først grøden “ren”, dvs. uden frugtmos eller andet blandet med grøden. Når dit barn har smagt den “rene” grød nogle gange, kan du tilsætte lidt frugtmos engang imellem. Frugtmos er nemlig sødt, og børn er født med en præference for den søde og den fede smag, så det gælder om at lære barnet andre smage.

I følge Sundhedsstyrelsen anbefalinger (2015) er det nu tilladt at tilbyde barnet grød, der indeholder gluten allerede fra han/hun er fyldt 4 mdr. Det skal dog understreges, at det er vigtigt, at øge mængden af glutenholdig grød langsomt.

Typer af grød, som er gode at starte op med er:

  • Boghvedegrød
  • Majsgrød
  • Quinoagrød
  • Mild havregrød

Husk altid at tilsætte 1 tsk. fedtstof til 1 portion hjemmelavet grød.

Varier gerne imellem en god økologisk ekstra jomfru olivenolie, smagsneutral økologisk kokosolie, koldpresset økologisk rapsolie og økologisk smør.

Det er vigtigt både at variere grødtyperne og grødtypernes konsistens for at stimulere barnets sanser.

 

Hvordan kan barnet reagere på skemaden?

Det er en kæmpe omvæltning for barnet ikke længere kun at skulle have mælk. Den sensoriske oplevelse er meget stor, og derfor kan barnet godt have brug for lang tid til at vænne sig til både konsistens og smag. Så fortvivl endelig ikke, hvis dit barn afviser maden det første stykke tid. Prøv igen stille og roligt. Men husk at lytte til dit barns signaler – det er nemlig dit barn, der bestemmer tempoet. Hvis dit barn vender hovedet bort, så er han/hun færdig med at spise for denne omgang. Og lad være med at forsøge dig med “helikoptoren” eller “flyvemaskinen” for at få dit barn til at spise mere. Når man begynder på det, så er det som regel fordi ens barn ikke gider at spise mere – og så skal dette respekteres.

 

Av av mave

Det kan godt give barnet lidt ondt i maven, når han/hun præsenteres for skemad de første gange. Dette er helt normalt, da mavetarm-systemet lige skal vænne sig til forandringen. Det kan give lidt mere urolig søvn om natten, men vil som regel kun være for en kort periode. Hvis det fortsætter, kan du forsøge at give en anden grød eller mos, og lade barnet vænne sig til det. Husk at det skal være en mild grød/mos.

 

Forstoppelse

Det er helt normalt med lidt forstoppelse, når dit barn starter på skemad. For at forebygge dette (eller lindre imens det står på), er det en god ide at lave forsigtige cirkelbevægelser med barnets ben op mod hans/hendes mave. Dette kan være, når i pusler barnet og/eller når i har hyggestunder i løbet af dagen. Prøv evt. at servere sveskemos – det er godt for fordøjelsen. Pas på med bananen – det kan give forstoppelse hos nogle børn.

 

Madens konsistens

Madens konsistens skal gå fra at være en tynd puré uden klumper. Dette er bedst at starte ud med, når barnet skal begynde med skemaden, hvad enten det er i en alder af 4, 5 eller 6 måneder.

Grøden/mosen skal gerne minde om en cremet suppe i tykkelsen. Det kan barnet bedst suge ind i munden fra skeen og synke.

Efter at barnet har vænnet sig til tykkelsen på den cremede suppe, gøres grøden tykkere men stadig uden klumper. Hurtigt herefter skal du faktisk allerede i gang med at tilbyde mad med struktur.

 

Hvor varm skal maden være?

Grøden må ikke være for varm eller kold. En temperatur på 37 grader er et godt udgangspunkt – eller deromkring. Det er dog bedre, at maden er for kold end for varm, hvis du er i tvivl. Hvis barnet brænder sig i munden, kan det give en dårlig oplevelse. Rør godt rundt i grøde/mosen inden servering, for at fordele varmen jævnt ud.

 

Hvad med kød, fisk og bælgfrugter?

Fra 6 måneders alderen skal du begynde at give dit barn kød og fisk. Du kan sagtens blende det sammen med grøntsagerne i starten, men herefter skal maden have grovere struktur samt grønt og kød/fisk/bælgfrugter skal serveres hver for sig.

Typer af kød og fisk, der er gode at starte med:

  • kogt kylling
  • kogt kalkun
  • røde splitlinser
  • fiskefrikadeller (blanding af laks/torsk) bagt i ovnen
  • dampet torsk

 

Hvad skal barnet drikke til måltidet?

Når barnet er imellem 4 og 6 måneder kan du tilbyde vand, modermælk eller modermælkserstatning i kop til måltidet. Prøv at undlade at bruge tudekop, men prøv i stedet at øve dit barn i at drikke af almindelig krus/kop fra starten. Et snapseglas har faktisk en passende størrelse til at give barnet vand af. Fra 4 måneders alderen behøver vandet ikke længere være kogt. Men det kan være rart for barnet, at det kolde vand fra hanen er fortyndet en smule med lidt kogt vand. Så er vandet nemlig ikke for koldt på gummerne.

 

Hvor meget grød og hvor ofte?

Det er forskelligt fra barn til barn, hvor store de første portioner grød skal være. Som udgangspunkt skal det blot være smagsprøver (et par skefulde) de første par uger, så barnet langsomt vænner sig til en anden smag end modermælken/modermælkserstatningen.

Men mælken er i denne periode stadig hovedmåltidet. Hvis dit barn tager godt imod skemaden, kan du begynde at servere grød 1-2 gange om dagen efter de første par ugers introduktion. Øg derfra til ca. 2-3 gange dagligt alt afhængig af, hvordan dit barn reagerer på grøden. En portion varierer i starten fra 1/2 -1 dl.

 

Hvornår på dagen skal grøden serveres?

Det bestemmer du og dit barn! En god idé er at vente med at tilbyde grøden til barnet er udhvilet og frisk. Han/hun må heller ikke være for sulten, for så kan du risikere, at han/hun udviser større interesse for skemaden end for brystet eller flasken. Efter grøden kan du tilbyde bryst eller flaske.

Det vigtigste er, at måltidet bliver en hyggestund og at dit barn er glad. Gode måltidsoplevelser er nemlig med til at give et afslappet og sundt forhold til mad.

Kig forbi Babybite.dk – der forkæler jeg dig med masser af sundhedsråd til både dig og dit barn.

Kh Charlotte

Ernæringsspecialist, forfatter og stifter af Babybite.dk